Loading details…
Loading details…
Artist
Al Agami (født Julius Robert Aleni Agami den 6. marts 1972) er en afrikansk rapper og skuespiller. Agami er statsløs flygtning under FN-beskyttelse og bor i Danmark. Hans far er kong John Bart Agami, som var konge af Det Centralafrikanske kongedømme Lado indtil han måtte flygte fra diktator Idi Amin da Agami var tre år.[1] Han er er bror til Kuku og Joseph Agami, der ligeledes er rapkunstnere. Som rapper har Agami både optrådt som solokunstner samt medvirket i forskellige projekter. Han debuterede dog som soloartist med rap-albummet Covert Operations i 1993, der året efter blev hædret med en Dansk Grammy for "Årets Danske Rap/Dance Udgivelse". Samme år udgav han under konstellationen Blachman Thomas meets Al Agami & Remee rap/jazz albummet The Style and Invention Album, der vandt prisen som "Årets Danske Jazz Udgivelse" ved Dansk Grammy i 1995. Det blev fulgt op af Four Corners of Cool fra 1997. Flere år inden havde Agami udlånt sin vokal til forskellige euro house og techno projekter, så som Wizdom-N-Motion - "Head To Toe" fra 1991 og Dr. Baker - "Turn Up The Music" fra 1992. Sidstnævnte var et projekt af Kenneth Bager, og det var på hans pladeselskab Flex Records Agami sammen med Mai-Britt Vingsøe og Grith Höifeldt udgav rap/dance gruppen Los Umbrellos eneste album Flamenco Funk i 1998. Gruppen hittede med sangen "No Tengo Dinero" der gik ind som #33 på den engelske singlehit-liste året forinden. Agami har siden 2000 lagt vokal til flere af DJ Aligator's sange, såsom det f